Seneste nyheder
Unge Pædagoger 2012. Nr 1: Tema: Krop, rum & kreativitet
Leder: Krop, rum & kreativitet. Rikke Møller Johannesen & Lars Emmerik Damgaard Knudsen
Berøring, krop og kreativitet. Lene Tanggaard
Kreativitet finder sted. Rikke Møller Johannesen og Marie Ludvigsen
Pauser. Frikvateret og mediatationens betydning for elevernes trivsel og læring! Lise A. Trénel
Den kreative stemme. Malene Bichel
Mindfulness i undervisningen. Dorthe Lau
Fysiske indspark i en kropskold skole. Morten Andersson
De lærerstuderende har ordet:
Den kompetenceopdelte skole udfordres af kreative undervisning. Anne-Sofie Ahle Krogh og Mette Skovmand Pedersen
Anmeldelse: Martha Mottelson: Lærernes praksis. Af Hans Jørgen Kristensen
Pris 96,- kr.
Køb det her
|
TRE NYE BØGER – OG ÅRETS SIDSTE TIDSSKRIFT
Kroppen i læringsrum
2011 ● 136 sider ● 168 kr.
En demokratisk skole med udfordringer for alle.
Kroggårdsskolens udviklingshistorie i 1960´erne
2011 ● 232 sider ● 168 kr.
Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne
– en håndsrækning til vejledere, eksaminatorer, censorer og studerende
2011 ● 232 sider ● 198 kr.
Se mere her:
|
|
|
|
|
Bøger  | Bogens bidragydere er: Jan Bengtsson, Gunn Engelsrud, Nina Billenstein Schriver, Reinhard Stelter, Helle Winther, Lone Friis Ting, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Agnete Sillesen, Borthe Varning Poulsen, Mette Schmidt og Elise Bromann Bukhave.
At have med læring at gøre er at have med kroppe at gøre, for selvom læringen er min, bliver den til sammen med andre i forskellige former for rum, som betinger det lærte. Krop og læring er således sammenvævede og flertydige, idet læring er en ændring af ikke blot hjernen men af hele mennesket. Kroppen er både fysiologi og et sæde for reflekser, vaner, udvikling, handling, fortolkning og valg. Denne kompleksitet efterlader imidlertid store spørgsmål om, hvordan krop og læring kommer til udtryk, samt hvilke konsekvenser det har pædagogisk, psykologisk, filosofisk og sociologisk. Fælles for disse tilgange er, at med blik for kroppens betydning for læring skærpes forståelsen for, hvordan min læring ikke blot kan forstås som et selvstændigt, individuelt valg men at hvad der overhovedet forstås ved at være individuel må ses i sammenhæng med de fysiske, materielle, mellemmenneskelige og sociale omstændigheder, som præger enhver læringssituation.
I denne antologi bidrager en række nordiske forskere med deres syn på sammenhængene mellem krop og læring – syn der rækker ud over deres udgangspunkter i idræt, pædagogik og psykologi og ind i en praktisk sammenhæng for lærer, pædagoger og alle interesserede i kroppens betydning for læring
|  | Eksamen er en tilbagevendende begivenhed i uddannelsessystemet. Den kan fylde rigtig meget i både studerendes og undervisernes bevidsthed, selv om eksamensperioden i forhold til undervisningsåret fylder væsentligt mindre. Denne bog er ment som en hjælp til at få eksamen og aktiviteterne omkring eksamen lidt ned på jorden − for alle parter om bordet, også censor; ikke for at undervurdere eller nedskrive betydningen af eksamen eller aktiviteterne omkring eksamen, men for at man ikke skal bruge unødvendig tid og kræfter herpå.
Formålet med og fokus for denne bog er derfor at præsentere faktuel viden samt give nogle redskaber, som alle parter: undervisere, eksaminatorer og censorer har brug for i forbindelse med deres funktion på de mellemlange videregående uddannelser. Bogen indeholder også en samlet præsentation af de bekendtgørelser og retningslinjer, der knytter sig til eksamination og censurering på professionsbacheloruddannelserne.
|  | Redigeret af Trine Øland og bidragyderne er Ebbe Nordal, Ellen Nørgaard, Finn Held, Kirsten Lund, Max Suhr Olesen, Ole Gade Lorentzen, Poul Skov og Trine Øland.
Bogen er et korrektiv til den mytologiske fortælling om 1960´ernes skole! Bogen leverer et detaljeret indblik i hvordan Kroggårdsskolens udvikling blev båret frem af ivrige og engagerede lærere og en fremsynet skoleinspektør, der ville gøre op med 1950’ernes autoritære skole.
Hvilke ideer havde de og hvilke praksisformer udviklede de?
Gennem beskrivelser af ”den lille skole i den store skole”, hytteture, lejrskoler, erhvervspraktik, u-landspraktik, tilvalgsskole, selvfremstilling af fx læsebøger, tværfaglige emnearbejder, atmosfæren på skolen, ledelsen af skolen, orienteringsundervisning, og ikke mindst udvikling af demokratiske samarbejdsformer, herunder oprettelse af elevråd og klasseråd, lærerindflydelse og et udstrakt og konstruktivt samarbejde både lærerne imellem og mellem lærere, elever og forældre, bidrager denne bog til aktuelle pædagogiske diskussioner om skolens udvikling. Bogen giver ikke mindst indblik i den kombination af saglighed og aktivisme, der var forbundet med den skolepraksis, der udviklede sig.
Viden om Kroggårdsskolens arbejde i 1960’erne er i meget høj grad relevant i diskussionen om nutidens skolepraksis og -politik.
|  | – Dynamikker i børnefællesskaber
Hvordan organiseres og skabes fællesskaber i skolen? Hvad får betydning for, om man er inde eller ude? Hvilke sociale mulighedsrum åbner og lukker fællesskaber for?
Bogen tager udgangspunkt i en socialpsykologisk undersøgelse af børns deltagelsesmuligheder i forhold til det sociale liv i skolen, særligt med fokus på de sociale dynamikker, der udspiller sig i børns fællesskaber. Gennem observationer og interviewes med en række skolebørn i indskolingen, giver bogen et spændende indblik i, hvordan fællesskaber folder sig ud mellem børn og hvordan disse får betydning for elevernes sociale deltagelse i skolen. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv får læseren mulighed for at få indblik i hvilke aspekter, der får betydninger for de sociale dynamikker, der udspiller sig blandt børnene når læreren er til stede og når lærerne ikke er til stede.
Bogen lægger op til nærmere refleksioner over, hvordan der arbejdes med de sociale aspekter af skolelivet. En af bogens hovedargumenter er, at mange af de sociale arbejdsredskaber (Trin for Trin, Kort og Godt m.fl.) – der anvendes med den hensigt at fremme det sociale liv i skolen er knyttet til sprogliggjorte strategier eller har fokus på, hvordan enkelte elever udvikler sociale kompetencer og derfor ikke nødvendigvis har den ønskede effekt. Bogen fokuserer på, hvordan man ved at arbejde med børns fællesskaber kan udvikle det sociale liv.
Bogen giver inspiration til, hvordan vi ved at inddrage flere perspektiver bedre kan forstå de sociale aspekter af skolelivet og arbejde med at fremme social trivsel i skolen.
Bogen henvender sig til både studerende og interesserede, der arbejder i relation til skolen. Både de der interesserer sig for folkeskolens helt almindelige hverdag og de der arbejder med det specialpædagogiske felt inden for normalområdet, vil kunne finde stor inspiration i bogens kritiske psykologiske måder at anskue eleverne og deres sociale liv.
|
|
Kort om Unge Pædagoger
I løbet af året 1939 mødtes en gruppe seminarieelever og unge lærere og diskuterede læreruddannelsen og de unge læreres vilkår. Der var ingen debat herom. De lånte penge hist og her for at kunne sende det første nummer af Unge Pædagoger på gaden. Formålet var at oprette et Seminarieelevernes Landsråd - et sådant eksisterede nemlig slet ikke - for derigennem at øve indflydelse på uddannelsens indhold og studieforholdene samt på de nye læreres ansættelsesforhold og arbejdsvilkår i øvrigt. Herudover skulle bladet bringe stof af pædagogisk karakter om børn, skole og samfund.
|
|
