Artiklen "Fortællinger om skole-hjem samtaler" i dette nummer indsætter ikke barnet men relationen, som det centrale i skolen, og angiver også veje til at beherske denne. Hensigten er at pege på udviklingsområder der kan øge den lærerstuderendes og den uddannede lærers repertoire til at gennemføre forældresamtalen og for at modgå tendenser til ritualisering af forældresamtalen.
"Den autentiske lærer" argumenterer for at lærerprofessionens faglighed bør rumme forestillingen om den personlige intention, det personlige engagement og den intuitive ekspertise. "Den helt nødvendige lærer" afventer ikke elevernes spørgsmål, men leder deres lærerprocesser ved at følge dem, udfordre og "forstyrre" deres tankeverden.
Selvet synes i dag at være et fremtrædende begreb, når der skal diskuteres læring, kompetence og udvikling. Livslang læring er således ikke blot et spørgsmål om tilegnelse af viden eller kundskaber, men også et spørgsmål om at udvikle sig selv, arbejde med sine forskellige sider og sætte sig mål for denne udvikling. Dette fokus på selvet er også at finde i skolen, hvor retorikken netop drejer sig om den enkeltes muligheder for at udvikle sig - selvudvikling. Hvad betyder det, at skoleformerne i stigende grad berettiger sig selv i forhold til det individuelles udvikling og i mindre grad i forhold til, hvad man kunne kalde en folkelig dannelse?
Med dette temanummer bringer UP to artikler, der begge søger at nybeskrive nogle ellers traditionelle pædagogiske forhold omkring læring og lærerrollen. Det særlige fænomen, der kan bringe artiklerne sammen, er, at begge artikler taget et teoretisk udgangspunkt i Niklas Luhmanns systemteori, som er den referenceramme, som læringsforståelse og synet på lærerrollen og dens forandring skal ses indenfor.
At håndtere den pædagogiske intervention så professionelt som muligt er omdrejningspunktet for al pædagogisk virksomhed - og dermed også for undervisningen i skolen. Hvordan man karakteriserer den praktiske hverdag og det praktiske arbejde med at intervenere, bliver afgørende for, hvilke problemstillinger, man vil trække frem i lyset. Christian Aabro og Claus Madsen giver hvert sit bud på et svar. Ole Løw skriver om undervisningsrelationen. Han retter opmærksomheden mod, om forståelsesrammen er det sociale samspil, som læreren selv er en del af, eller om den alene retter sig imod individuelle egenskaber.
